20 November 2020
OPFORDRING TIL AT SKABE EN BØRNENES UNION

OPFORDRING TIL AT SKABE EN BØRNENES UNION

VORES OPFORDRING

Inden for EU's grænser var 23 millioner børn allerede inden pandemien i risiko for fattigdom eller social udstødelse. De økonomiske vanskeligheder, som mange europæiske familier i denne tid befinder sig i samt forstyrrelserne af undervisnings- og pasningstjenesterne har sat en allerede bekymrende situation under yderligere pres. De folkesundhedsmæssige restriktioner, som pandemien har medført, har gjort det vanskeligt for mange at følge med i undervisningen, hvilket har fået nogle til helt at droppe skolen. Det har haft konsekvenser for børnenes mentale sundhed, at de ikke har haft mulighed for at være sammen med deres jævnaldrende. Konsekvenserne har været meget ulige fordelt afhængigt af børnenes socioøkonomiske baggrund, og samtidig er fattigdommen blevet forværret.

Pandemiens indvirkning på uligheden i børns levevilkår er skæv og alarmerende. Derfor efterlyser vi en fornyet indsats fra de europæiske institutioner for at skabe en børnenes union – en union, der sikrer lige muligheder for alle børn – og en øjeblikkelig indsats for at gennemføre børnegarantien og et "Next Generation EU"-genopretningsinstrument, der gør en reel forskel for Europas kommende generationer.

Der er næppe nogen tvivl om, at Europas skrøbelighed skyldes voksende uligheder og en langvarig underminering af velfærden, som har gjort vores samfund mere sårbart over for økonomiske, miljømæssige og, som vi nu har set, sundhedsmæssige kriser.

Vores børn er nøglen til at opbygge mere retfærdige og bæredygtige samfund. Der er omfattende dokumentation for, at ulige muligheder i livet allerede slås fast i de tidlige leveår og i høj grad gives videre fra generation til generation. I dag modtager mange familier med små børn utilstrækkelig støtte, og kun halvdelen af EU's medlemsstater har nået EU-målet om at sikre adgang til førskoleuddannelse og børnepasning for 33 % af alle børn under 3 år.

Tallene fra Eurostat ville være bekymrende selv uden konsekvenserne af covid-19. I ni lande har mindre end et barn ud af fem adgang til børnepasning, og oftest kommer dette barn fra en mere velstående familie. Det er bekymrende, at anvendelsen af førskoleuddannelse og børnepasning er meget lavere blandt børn fra dårligt stillede familier, børn med særlige behov, børn fra lavindkomsthusstande og børn, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder.

I visse lande tager under 20 % af disse børn del i en form for førskoleundervisning og børnepasning, sammenlignet med over 70 % blandt husstandene med de højeste indkomster. En undersøgelse foretaget af FEPS og partnere viser, at europæiske børn i aldersgruppen 0-3 år fra de 40 % hustande med lavest socioøkonomisk status har omkring 15 % større chance for at opnå gennemsnitlige karakterer, når de når teenagealderen, hvis de har adgang til børnepasning i 1-2-årsalderen. Undersøgelsen fremhæver, at velfærdsforanstaltninger har indflydelse på, hvordan børn klarer sig i skolen senere hen. F.eks. har børn fra de dårligt stillede familier i lande, hvor andelen af kvinder i beskæftigelse ligger over EU-gennemsnittet, og hvor begge forældre har ret til forældreorlov, større chance for at klare sig godt i skolen.

Dette viser, at medmindre vi sikrer inkluderende ydelser af høj kvalitet, vil førskoleundervisning og børnepasning i Europa fortsat være et middel til, at børn fra mere velstående familier kan udnytte deres potentiale, frem for et middel til at mindske uligheder og udrydde social udstødelse.

Som fortalere for en progressiv udvikling kræver vi systemiske forandringer: vi vil sætte en stopper for førskoleundervisning og børnepasning som efterspørgselsbaserede ydelser og sørge for, at dette bliver en ret for alle børn. En lovmæssig og social ret, som anerkendes i EU-lovgivningen.

EU er i stand til at skabe politisk innovation og besidder den politiske styrke til at fremme en ny æra med støtte og udvikling for alle børn i Europa og til at bekæmpe de meget fasttømrede tendenser til ulighed. Som progressive ledere, akademikere og aktivister fra hele Europa bygger vi derfor vores vision for en børnenes union på følgende målsætninger:

1. En hurtig ikrafttræden af den europæiske børnegaranti. Mange medlemmer af Europa‑Parlamentet og hele den progressive politiske familie har opfordret til at indføre en europæisk børnegaranti for at tackle de flerdimensionelle aspekter af børnefattigdom.

Børnegarantien skal sikre, at ethvert europæisk barn, som er ramt eller risikerer at blive ramt af fattigdom, har adgang til gratis børnepasning af høj kvalitet samt sundhedspleje, skolegang, en anstændig bolig og god ernæring. Forhandlingerne er i gang, og der må gøres alt for at sikre, at børnegarantien bliver en integreret del af EU-politikken. Det omfatter et budget på 20 mia. EUR og bindende finansieringsforpligtelser for medlemsstaterne i deres nationale ESF+-programmer.

2. Udvikling af et investeringsøkosystem for europæiske børn med udgangspunkt i en korrekt planlægning af finansieringen under Next Generation EU. Mange af konsekvenserne af pandemien går i særlig hård grad ud over børnene, og børnenes union bør derfor blive en hjørnesten i Europas genopretningsstrategi. Det kræver, at de nationale genopretningsplaner ændres, så de sætter mere fokus på plejetjenester for Europas kommende generationer.

Et investeringsøkosystem for europæiske børn bør bygge på børnegarantien, genopretnings- og resiliensfaciliteten, strukturfondene og de nationale ressourcer for at fremme en effektiv levering af inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle med særligt fokus på de mest sårbare børn og familier.

3. Garanti for lige adgang til inkluderende førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet for alle. EU-retten bør sikre rettigheder for børn og juridiske rettigheder med universelle og økonomisk overkommelige tjenester for alle og særlige ressourcer til dårligt stillede og udsatte børn. Fremme af kvalitet og inklusion er centrale prioriteter. Det indebærer: i) at tilbyde lærerne en anstændig løn og uddannelse til at ruste Europas kommende generationer med de færdigheder, de har brug for for at klare sig godt i det 21. århundrede, ii) at styrke børnenes frigørelse og deres rolle som drivkræfter for forandring, iii) at lette inddragelsen og deltagelsen af forældre og lokalsamfund og iv) at udnytte synergierne mellem førskoleundervisning og børnepasning og social beskyttelse og arbejdsmarkedspolitikker. For at bekæmpe strukturelle uligheder som risikofaktorer for børns udvikling er det afgørende at sikre indkomststøtteforanstaltninger for børnefamilier, aktive arbejdsmarkedspolitikker, navnlig med hensyn til beskæftigelse af kvinder, anstændige mindstelønninger garanteret ved lov eller kollektive overenskomstforhandlinger og ret til passende kønsneutral forældreorlov.

 

Covid-19-pandemien har medført nye og dramatiske udfordringer for sårbare husstande. Som eksperter, aktivister og beslutningstagere mener vi, at det er på tide at hæve ambitionerne i Europa og fremsætte denne kraftige opfordring til etablering af en børnenes union. Vi opfordrer hermed EU til at leve op til borgernes forventninger og sikre velfærd, ikke bare gennem bankunionen, kapitalmarkedsunionen, energiunionen og andet økonomisk samarbejde, men også gennem en social union, der i høj grad værner om velfærden for hvert eneste barn.

 

Over 300 fremtrædende personer fra den politiske verden, universitetsverdenen og civilsamfundet har allerede tilsluttet sig denne opfordring. En ajourført liste kan findes her.

Top